fredag den 1. marts 2013

Ja Kom i gang!

En mindre revolution er sket i mit hovede... Det er en lang historie men det startede med at jeg var så træt.. Træt af mig selv og træt af at være træt. Jeg ved hvad der hjælper, træning og kontrol. Så da muligheden for at være med i et forskningsprojekt på 8 måneder omhandlende vægttab meldte sig så slog jeg til. Projektet går i sin enkelthed ud på at jeg i 8 uger skal være på nupo (1000 Kcal dagligt) og efterfølgende skal jeg i 6 måneder 3 gange dagligt have et tilskud af protein eller kulhydrat (Ved ikke hvilket da det er et blindet e studie). På de første 8 uger skal jeg tabe minimum 8% af min kropsvægt. Der er intet krav til træning eller noget i den dur.
Men, jeg fungerer bare bedst når der bliver stillet krav til mig. Så at det bliver forventet af mig at jeg i 8 uger overholder en ret stringent (og kedelig) diæt indbyder bare min psyke til at få opfyldt mit håb om at komme igang med træning. Så jeg begyndte at løbe dagen efter at nupoen blev påbegyndt. Nu er jeg på 3. uge af pulveret og næsten færdig med 2. uge af løbeprogrammet, så det kører på en snor.

Det der er specielt for mig i denne omgang er en længere forklaring. Jeg tilmeldte mig projektet i starten af december og skulle først til infomøde sidst i januar og først opstarte nupoen i februar. I den periode skete der noget vildt i mit hovede. Fra at have tænkt at det ville være fedt at tabe mig lidt, blev jeg helt intest opsat på at komme igang med at ændre mit liv. Det var så vildt at jeg til sidst blev desperat for at komme igang med træning og kur. Jeg vil sige det så voldsomt at jeg nærmest gennemgik alle faser af sorg. Jeg blev drøn ked af at jeg har ladet det stå til med min sundhed. For fanden jeg kan jo mærke at jeg har været træt og utilfreds med mig selv. Jeg har kunnet mærke at jeg ikke har været lige så glad og energisk som jeg plejer. Det er sgu da for dumt når jeg kun er 24 år. Da jeg kom til det første diætist møde hvor vi skulle introduceres til projektet og hente vores pulver var jeg totalt høj. Jeg følte virkelig at det endelig var rigtigt, at min psyke for først gang var med og at det ikke handler om forfængelighed.

Første uge tabte jeg 3 kg. Næste gang jeg skal vejes er på tirsdag og der er der gået yderligere 14 dage og åh hvor jeg håber at min psyke og træning belønner mig med et vægttab på et par kilo. Men det betyder i virkeligheden ikke så meget, JEG kan mærke at det virker i mit hoved.

Det her indlæg blev meget langt og uden en rød tråd og handler ikke en disse om træning. Men jeg tror det er godt for min proces og motivation at skrive tingene ned. Jeg har også en masse tanker omkring mit forhold til mad som jeg måske får skrevet ned på et tidspunkt, men ikke i dag..

Træning:
5 min opvarmning
90 sek. løb 2 min gang i 20 minutter
4,0 km

- Nynne

2 kommentarer:

  1. God ide at få skrevet en masse ned - og jeg læser gerne med!

    Og jeg ved jeg gentager mig selv - men jeg synes du er så FUCKING sej med løb og nupo! hep!

    SvarSlet
  2. Det er vild at se, hvor meget du brænder igennem med denne store ændring af dit liv. Madvane(r) er jo en kæmpe ting at ændre på - det er en meget social ting. Kan kun sige, at jeg personligt bliver meget motiveret af dig. Du har en stor vilje til dette "projekt", og så skal du nok også finde vejen.

    SvarSlet