søndag den 18. marts 2012

Det indre dilemma...

Først var planen at jeg skulle have løbet igår, men træthed/den dumme mave/og snotten vandt kampen! Tilgengæld var "aftalen" jo at så skulle jeg afsted i dag!

Hele dagen har jeg derfor haft et indre dilemma med en masse dårlige undskyldninger for at blive hjemme - allerhelst smide mig på sofaen, proppe noget i munden og glemme den stressede hverdag der venter igen allerede i morgen!

Men men men... et eller andet sted i mig vandt min "gode" indre stemme. Min søde mand gik i krig med at finde stuen igen - efter 3 glade ungers leg med duplo, og det gav mig simpelthen "plads" i mit indre til at finde mit overskud til at løbe... og heldigvis, for det var bare sådan en dejlig tur!

Endelig lykkes det mig at finde et roligt stabilt tempo - og jeg huskede at tage min astma spray forebyggende, så jeg kunne faktisk trække vejret også.

Jeg endte med at løbe ca. 2 minutter mere end der er i dagens program. I alt blev det til 28 min. 3,52 km, og en kilometertid på 7.58 min pr. km.

Og nu sidder jeg bare her med den der glade dejlige følelse helt ned i maven! Og tror nu faktisk jeg kan finde en masse god energi til at få ordnet restens af dagens to do liste - ikke mindst de fantastiske lektier til i morgen!

1 kommentar:

  1. Åh du var nærmest helt flyvende da du kom hjem. Det var SÅ fedt at opleve, blev jo helt misundelig på det ;)

    SvarSlet